Vedtægter
§1. Navn og hjemsted
1. Foreningens navn er Kizomba Semba Community CPH
2. Foreningens hjemsted er København
§2. Formål
Foreningens formål er at fremme interessen for og glæden ved kizomba og semba blandt københavnere ved at:
1. Afholde sociale dansearrangementer, fester og festivaler.
2. Tilbyde danseundervisning og workshops.
3. Skabe et inkluderende og trygt dansemiljø.
4. Styrke det kulturelle fællesskab omkring de afro-lusofone danseformer.
§3. Medlemskab
1. Som medlem kan optages enhver, der ønsker at støtte foreningens formål.
2. Medlemskab opnås ved betaling af kontingent.
3. Medlemmer kan ekskluderes af bestyrelsen, hvis deres opførsel er til væsentlig skade for foreningen.
§4. Kontingent
1. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.
2. Kontingent opkræves årligt.
§5. Generalforsamling
1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts.
3. Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 3 ugers varsel.
4. Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
5. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
§6. Bestyrelsen
1. Foreningen ledes af en bestyrelse på min. 2 og max. 5 medlemmer: formand, næstformand, kasserer og evt. menige medlemmer.
2. Bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen.
3. Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen.
4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen er til stede.
§7. Økonomi og hæftelse
1. Foreningen hæfter kun med sin egen formue.
2. Medlemmerne kan ikke hæfte personligt for foreningens forpligtelser.
3. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
§8. Tegningsregel
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab.
§9. Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kræver 2/3 flertal på en generalforsamling.
§10. Opløsning
1. Beslutning om opløsning kræver 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger.
2. Ved opløsning tilfalder foreningens midler en almennyttig organisation med kulturelt formål.